Byggeprojekt
Sidst opdateret
den 28.12.2007
Vi er gået igang med vores byggeprojekt på Møn. Her på siden vil vi løbende lægge billeder ind, så I har
mulighed for at følge med. Desuden skriver vi fremover lidt til hver billede, så det kommer til at virke lidt som
en dagbog over byggeriet. Men først lidt hårde facts:

Adresse: Opalvænget 17, 4780 Stege (se kortudsnit nedenfor)
Købt til: kr. 450.000,-
Overtages: 1.3.2007
Grundstørrelse: 1033 m2
Afstand til skole: 150 m
Afstand til havet: 300 m
Afstand til børnehave: 600 m
Afstand til sports- og svømmehal: 500 m
Afstand til job (Møns Bank): 1,7 km
Afstand til sommerhus: ca. 4,5 km
www.eremo.dk
Kortudsnit over området, som ligger i den nordlige del af Stege. Den store
lyserøde bygning nederst til højre er skolen.
Kortudsnit over selve udstykningen på "Nymarken". Vores grund er den der er
markeret med en rød prik i den sydlige del af udstykningen.
Her er den første plantegning, som vi selv har tegnet. Denne tegning var færdig ca. 1.12.2006.
Dette er altså grundidéen, som vi arbejder videre med. Et vinkelhus på ca. 165 m2 med integreret vognport.
Huset skal opføres i gulrøde mursten fra Egernsund Tegl - type 2.3.38 (hvis det skulle have interesse), matsorte
betontagsten og hvide vinduer. Huset opføres i valmhusarkitektur. Huset rentegnes/korrigeres af arkitekterne
ETN i Nykøbing F.
Det var de indledende hårde facts. Herefter vil vi løbende lægge billeder ind og kommentere udviklingen:
04.12.2006
For at danne os et indtryk af husets placering på grunden, afsættes der foreløbig pæle/snore på
grunden. Huset i baggrunden er næsten færdig udvendig og er et af de første i udstykningen.
14.02.2007
Sådan kom den endelige plantegning til at se ud. Huset er tegnet af arkitekterne ETN i Nykøbing F.
Tegninger mv. blev indleveret til Vordingborg Kommune sammen med ansøgning om byggetilladelse den
6.3.2007.
27.02.2007
Køkkenet kommer nogenlunde til at se sådan ud.
30.04.2007
Vi har taget lidt forskellige billeder inden opstart af selve byggeriet for at dokumentere de
ødelæggelser der er på fortov mv. Byggetilladesen er stadig ikke kommet - det er næsten 2
måneder siden den er indsendt!!!
02.05.2007
HURRA - vi har fået byggetilladelse. Nu kan det ikke vare længe før vi går igang!!!
10.06.2007
Endelig er vi igang. Her soklen på huset færdig. Så skal der lige fyldes op med lidt
isoleringsmateriale (ca. 500 mm.), armeringsnet, varmeslanger, mv.
21.06.2007
Så er vi næsten færdige med at støbe gulv. Bemærk teknikken i højre side af billedet. Det skulle
gerne betyde at vi også får gulvvarme og varmegenvindingsanlæg (Nilan VP18 for de nørdede).
11.07.2007
Der er nu kommet gang i rejsning af de inderste vægge i gasbeton. Det holder hårdt med at
komme frem og tilbage med materialer på grund af den megen regn. En pumpe har stået stort set
i døgndrift for at holde noget af vandet væk - men en mudderpøl, det er det!
15.07.2007
Det går hurtigt når de først er kommet igang. Her ses vinklen hvor stuen kommer til at ligge.
18.07.2007
Og her ses lidt inde fra huset. Dette er den nordlige facade og nærmest kameraet ses Monicas
nye værelse (incl. 1 palle gasbeton!!)
07.08.2007
Så er vi begyndt at mure ydermuren. Dette er den nordlige facade. De to høje vinduer nærmest
kameraet er forældrebadeværelset. Næste vindue er kontoret og de to sidste vinduer er Monicas
værelse.
31.08.2007
Så er der kommet spær på og det meste af ydermuren er færdigmuret. Rejsegildet lader vente på
sig, idet håndværkerne har anmodet om at vente til der er tag på!!
13.09.2007
Tagstenene bliver lagt på. Sorte matte betontagsten.
21.09.2007
Tømrer - Kenneth - sætter rejsekransen op. Så er det tid til rejsegilde. Ca. 20 deltagende
håndværkere til 160 hjemmestegte frikadeller og kartoffelsalat. Der blev næsten udsolgt af
frikadeller!
27.09.2007
Den nordlige facade.
06.10.2007
Den nordlige facade. Nu med vinduer og døre
06.10.2007
Terassen mod syd.
12.10.2007
Så er der muret rulskifter under vinduerne og soklen er pudset (ses ikke på billedet). Der er også
gang i stern og udhængsbrædder.
21.10.2007
Her et billede af huset fra den anden side. Næsten færdig udvendig - på nær tagnedløb og lidt andre småting.
16.11.2007
Er det ikke et flot køkken?? Nu er der klar til opsætning.
18.11.2007
Bryggersgulv er klaret. Det bliver samme klinke i entre og køkken (køkkengulvet er også lagt på
nuværende tidspunkt.
04.12.2007
Køkkenet tager form og man kan nu ane kogeøen og skabet til Amerikanerkøleskabet.
16.12.2007
Spabad er klar til montering og er stort set det sidste der mangler i "det store badeværelse".